Paleo

Når man lever efter paleo principperne, spiser man som vores forfædre gjorde i stenalderen, da vi var et jæger- og samlersamfund. Det indebærer, at man udelukkende holder sig til kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, bær, nødder og frø. Paleo konceptet er i realiteten et opgør mod de konventionelle fødevarer, der først er kommet til de sidste 500 generationer, som fx korn, sukker og forarbejdede fødevarer.

Paleo

Paleo i sin grundform er et godt udgangspunkt at starte på, da alle mere eller mindre giftige fødevarer er udeladt. Derudover oplever de fleste også ret hurtigt en positiv ændring i forhold til energi, velvære samt vægt og krops-komposition.

Hvordan defineres Paleo

  • Alt det magre kød (og fedt kød fra dyr, der har gået på græs)
    samt alle de fisk og skaldyr som du kan spise.
  • Alle de frugter og stivelsesfrie grøntsager som du kan spise.
  • Ingen kornprodukter.
  • Ingen bælgfrugter.
  • Ingen mælkeprodukter.
  • Ingen forarbejdede fødemidler.

Kaffe og the er tilladt i moderate mængder, ligeledes er sukkerfri sodavand. Forsøg dog at minimere eller eliminere sidstnævnte, da de typisk indeholder skadelige sødestoffer. Vin, øl, spiritus, tørret frugt samt nødder er også tilladt i moderate mængder.

Der findes en komplet liste over tilladte/ikke tilladte fødevarer på Paleo her.

Hvilke fødeemner, bør du holde dig helt væk fra?

  • Mælkeprodukter (bl.a. fløde, is, ost, pulvermælk, smør og yoghurt)
  • Korn og kornlignende emner (bl.a. byg, havre, hvede, majs, rug, boghvede og ris)
  • Bælgfrugter (bl.a. bønner, jordnødder, ærter, linser og miso)
  • Sukker (slik, kager, sodavand og sukkeholdige læskedrikke etc.)

Skriv et svar